10. Patti Smith - Banga
Den legendariske rock poet Patti Smiths seneste udspil er et rigtig stærkt album, som er varierende med spor tilbage fra hele hendes karriere. Der er både de mere rockede numre som "Fuji-san" og de mere melodiske popnumre som "April Fool". Derudover viser hun også sin styrke som poet på de mere ordrige numre som "Constantine's Dream". Dog synes jeg albummet mangler lidt kant i forhold til tidligere i karrieren, hun får dog også et plus for et fint cover af Neil Young klassikeren "After The Gold Rush".Key tracks:
Patti Smith – April Fool
Patti Smith – After The Gold Rush
Patti Smith – Amerigo
9. Dr. John - Locked Down
Dr. John har haft en rigtig lang karriere og været i gang siden 50'erne og han holder stadig efter udgivelsen af et af hans bedste albums i lang tid. På "Locked Down" leverer doktoren med hjælp fra "The Black Keys" frontmanden Dan Auerbach et album fyldt med svampet blues rock, groovy funk musik og psykedelisk soul. Det hele er inspireret af Lousianas voodoo kult noget som han har været inspireret af i lang tid og for alvor vender tilbage til på denne plade.Key tracks:
Dr. John – Revolution
Dr. John – Locked Down
Dr. John – Ice Age
8. The Men - Open Your Heart
Det Brooklyn baserede punk rock band "The Men" har med dette album lavet et mindre aggresivt album end det forrige, ved både at tilføre bandets lyd elementer af klassisk rock, country, surf rock og kraut. Albummet åbner med det potente rock'n'roll nummer "Turn It Around" fyldt med fede Led Zeppelin agtige guitarriffs og trommesoloer. I det hele taget er albummet en legesyg rejse som tager os igennem rockhistorien og er tro mod sine forbilleder, hvor specielt et band som "The Replacements" bør nævnes.Key tracks:
The Men – Turn It Around
The Men – Open Your Heart
The Men – Animal
7. Leonard Cohen - Old Ideas
Efter 8 års albumpause vendte Leonard Cohen i år tilbage med et overraskende stærkt album, som jeg faktisk mener er et af hans bedste. Dette album viser endnu engang at manden er i en klasse for sig som poet og sangskriver, med rigtig stærke sange om liv, længsel, lidenskab og død. Han fremfører flot numrene med hans dybe stemme omgivet af et blidt englekor, som på det smukt vuggende åbningsnummer "Going Home" og på "Amen" med både banjo, violin og Cohen på guitar. Cohen er tilbage i bedste form.Key tracks:
Leonard Cohen – Darkness
Leonard Cohen – Going Home
Leonard Cohen – Amen
6. Cloud Nothings - Attack On Memory
På Cloud Nothings 3. album "Attack On Memory" får man serveret en gang fængende men også støjende power pop numre. Sangene er blevet mere mørke og bandets lyd er blevet tungere, hvor specielt 2 halvdel er ekstra tung. Forsanger Dylan Baldi lyder på mange numre ret teenage vred, fra den voldsomt eskalerende "Wasted Days" til catchy pop-punk numre som "Fall In". Den stærke "No future/No past" åbner albummet med et stille piano, men udvikler sig i løbet af nummeret med massive trommer og guitar.Key tracks:
Cloud Nothings – Wasted Days
Cloud Nothings – No Future/No Past
Cloud Nothings – No Sentiment
5. Swans - The Seer
Swans seneste album "The Seer" er et ordentligt monster af et dobbeltalbum med flere numre omkring 20-30 minutter. Dette album er bestemt ikke af den tilgængelige slags og kræver noget tid at lære at holde af, men så venter der også et album fyldt med skønhed og brutalitet, med alt fra lange støjpassager til smukke afdæmpede passager. På albummet får Swans også hjælp fra en række musikere heriblandt musikere fra Mercury Rev, Low og ikke mindst Karen O fra Yeah Yeah Yeahs på nummeret "Song For A Warrior".Key tracks:
Swans – Lunacy
Swans – The Daughter Brings the Water
Swans – Song for a Warrior
4. Spiritualized - Sweet Heart Sweet Light
Spiritualized søger på dette album inspiration tilbage fra gruppens bedste album "Ladies And Gentlemen We Are Floating In Space" og leverer en habil omgang opløftende spacerock, der viser at Jason Pierce stadig er i forrygende form. Der er i vanlig stil en fin blanding mellem støjrock, psykedeliske udflugter og højstemte ballader. Eksempler på dette "Headin' For The Top Now" der er pakket ind i guitarstøj, mens "Too Late" er en flot ballade og "Hey Jane" er en 9 minutter lang gospelrockende rejse.Key tracks:
Spiritualized – Hey Jane
Spiritualized – Headin' For The Top Now
Spiritualized – Too Late
3. Baby Woodrose -Third Eye Surgery
Danske Baby Woodrose 6. studiealbum "Third Eye Surgery" er det klart mest syrede i bandets bagkatalog, men efter min mening også et af deres absolut bedste. Grunden til denne udvikling skyldes til dels at sideprojektet Dragontears er opløst, og de derfor har taget noget af legesygen derfra over i Baby Woodrose. Albummet veksler fint mellem små psych-pop perler som duetten "Dandelion" med den unge sangerinde Emma Acs, til mere udsyrede numre som titelnummeret "Third Eye Surgery".Key tracks:
Baby Woodrose – Dandelion
Baby Woodrose – Down to the Bottom
Baby Woodrose – Love Like a Flower
2. Goat - World Music
Den alternative svenske fusions musik gruppe Goat, har leveret noget af et fremragende debut album med "World Music". Det store voodoo inspirerede band med masker, leverer et brag af en fest på World Music. Her leverer de psykedelisk rock kombineret med både funk og afrikanske rytmer. "Disco Fever" er så skide funky at man får lyst til at danse og "Run To Your Mama" er vildt catchy med sine guitar riff. Så hvis man har lyst til en gang funky trance rock med afrikansk indflydelse, er det om at stige på her.Key tracks:
Goat – Goathead
Goat – Run To Your Mama
Goat – Disco Fever
1. Om - Advaitic Songs
Amerikanske Om med den tidligere frontmand fra stoner doom metal bandet Sleep Al Cisneros, har på deres 5. album udgivet et sandt mesterværk. Albummet er et fantastisk sammenhængende værk der kombinerer den langsomme tunge doom metal med psych rock og traditionel arabisk musik med inspiration fra musikken fra det Byzantiske og Tibetanske rige. Albummet gør stor brug af drone med den repetitive og tunge lyd som fungerer perfekt og gør albummet til en hypnotisk oplevelse.Key tracks:
Om - State Of Non-Return
Om - Addis
Om - Sinai