Post-punken har som navnet antyder rødder i punkmusikken og trækker på inspiration fra den betydningsfulde punk-rock bølge fra midthalvfjerdserne. Her var bands som The Ramones i USA, The Saints fra Australien og ikke mindst engelske Sex Pistols, The Clash og The Damned med til at starte en genre, hvor musikken skulle spilles meget hurtigt og numrene skulle være korte og enkle i forhold til instrumenteringen.
Hen imod slutningen af halvfjerdserne var det efterhånden småt med udgivelser der lød som ægte punk-rock ala Sex Pistols og Ramones. Mange af de bands som startede som punkbands i midten af halvfjerdserne var blevet interesserede i at udvikle deres udtryk, da de ønskede at lave musik, der var mere kompleks og eksperimenterende end den traditionelle punk-rock. Denne musik som en britisk journalist gav navnet post-punk, var dog stadig inspireret af punkens dyder men blandede også elementer fra andre genrer såsom krautrock ved brugen af synthesizers.
Nogle af de vigtige bands som tegnede post-punk genren i årene 1978-1982, og er værd at tjekke ud, er bands som Joy Division, Birthday Party, Killing Joke, Mission Of Burma, Magazine og Wire. Post-punken har også senere været med til at starte og inspirere genrer som alternativ rock, goth-rock og industrial. Nogle post-punk bands valgte også senere i deres musikalske karriere at ændre deres lyd i en mere poppet retning. Den beslægtede men mere poppede genre new-wave var nemlig en noget større mainstream succes end post-punken. Post-punken har dog sat tydelige og markante spor i musikhistorien og har inspireret rigtig mange bands og siden årtusindskiftet har der også været en post-punk revival, hvor en del bands har ladet sig tydeligt inspirere af Post-punk lyden og også fået stor succes ud af det.
Essentielle post-punk albums:
Joy division - Unknown Pleasures (1979)
Joy Divisons havde en meget kort karriere, da forsanger Ian Curtis begik selvmord i 1980. Alligevel står deres første album Unknown Pleasures i dag som en klassiker i musikhistorien. Et perfekt sammenspillet band med Peter Hooks karakteristiske bass spil og en utrolig indlevende forsanger i Curtis som synger med stor desperation i stemmen. Albummet er nyskabende og produktionenen stilskabende med en atmosfærisk lyd med industrielle lyde og en speciel rumklang.
Key tracks:
Joy Division – Disorder
Joy Division – Shadowplay
Joy Division – New Dawn Fades
Magazine - Real Life (1978)
Magazine blev dannet af Howard Devoto fra poppunk bandet Buzzcoks, han ønskede at lave musik der var mere eksperimenterende end den mere simple punk fra Buzzcocks. Magazines debutalbum "Real Life" er et album hvor der hentes inspiration fra ikoner som Iggy Pop, David Bowie og Roxy Music. Bandet gør stor brug af synthesizer og numrene er noget mere komplekse end andre typiske post-punk udgivelser.
Key tracks:
Magazine – Definitive Gaze
Magazine – My Tulpa
Magazine – Shot By Both Sides
Killing Joke - Killing Joke (1980)
Killing Jokes første album bød på en lyd, som ikke var set før, men som adskillige bands til gengæld har forsøgt at bruge i eftertiden. Lyden er kold og metallisk og Jaz Colemans vokal er skarp og hård. Det er et album der har inspireret en del rock og metal bands og både Foo Fighters og Metallica har kastet sig ud i covers af numre fra albummet. Derudover har bandet haft stor indflydelse på nyere genrer som industrial og gothrock.
Key tracks:
Killing Joke – Requiem
Killing Joke – Wardance
Killing Joke – The Wait
Andre stærke post-punk udgivelser:
Wire - Chairs missing (1978)
Mission Of Burma - Vs. (1982)
Talking Heads - Fear Of Music (1978)
Gang Of Four - Entertainment (1979)
Suicide - Suicide (1979)
Pere Ubu - The Modern Dance (1978)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar