Velvet Underground & Nico

I dette indlæg vil jeg lave en gennemgang af en af rock historiens mest skelsættende og indflydelsesrige albums, Velvet Undergrounds debutalbum "Velvet Underground & Nico" fra 1967. Jeg vil først fortælle lidt om bandet, derefter vil jeg fortælle om albummet og deriblandt lave en gennemgang af hvert enkelt nummer på albummet.

Velvet Underground er et rock band fra New York, der eksisterede fra 1964-1973, og i den periode nåede at lave 5 studie albums. Bandets originale line-up bestod af den fantastiske sanger, sangskriver og guitarist Lou Reed, der også efter Velvet Underground har haft en flot solo karriere. Derudover bestod bandet af den dygtige multiinstrumentalist og bassist John Cale, som havde en meget afgørende rolle i forhold til den eksperimenterende og specielle lyd der kendetegnede Velvet Underground. Udover disse to bestod bandet af guitarist Sterling Morrison og trommeslager Maureen "Moe" Tucker.

I 1965 blev den berømte kunstner Andy Warhol manager for gruppen, han besluttede at den tyske sanger og model Nico skulle synge på nogle af deres numre. I årene frem til 1967 hvor de skiltes med Andy Warhol og dermed også Nico, stod Velvet Underground for den musikalske del til Andy Warhol's multimedia roadshow "Exploding Plastic Inevitable", hvilket betød at bandet blev en smule mere kendt. Velvet Underground fik dog meget begrænset kommerciel succes i deres levetid, både hvad angik debuten "Velvet Underground & Nico" og det efterfølgende album "White Light White Heat" fra 1968".

Efter disse to fremragende albums forlod den kreative kraft John Cale bandet, bla. andet fordi ham og Lou Reed ville føre bandet i to forskellige retninger, Cale ville eksperimentere mere med musikken end Lou Reed var interesseret i. Cale blev erstattet af bassisten Doug Yule og efter Cale's afgang, udgav bandet albummet "Velvet underground" i slutningen af 1968. Det blev et album, der ikke havde de samme eksperimenter med bla. støjen, men til gengæld er det et glimrende album, som viser Lou Reed fra hans bedste side som sanger og sangskriver. I 1970 udgav bandet albumet "Loaded" som blev bandets mest kommercielt succesfulde med dertilhørende radiohits. Efter dette album forlod Lou Reed også bandet, og da Velvet Underground i 1973 udgav bandets 5. og sidste album, det meget svage og total overflødige album "Squeeze" var Doug Yule frontmand og ingen af de oprindelige medlemmer var tilbage. Bandet blev gendannet af forskellige omgange i løbet af 90'erne for at turnere dog uden at udgive flere albums.


Velvet Underground - Velvet Underground & Nico (1967)


Velvet Undergrounds debutalbum er en ægte klassiker, men selv om det var ret overset da det kom ud, har det haft en utrolig stor betydning for en lang række bands i eftertiden og mange betydningsfulde bands har ladet sig inspirere af dette album, som er meget forud for sin tid og ikke lød som noget andet musik der blev lavet dengang. En vigtig person i forbindelse med tilblivelsen af dette mesterværk, var gruppens manager Andy Warhol som også stod krediteret som gruppens producer, han gav dog bandet frihed til at gå deres helt egne veje uden indblanden. Dog insisterede han på at den tyske model og sanger Nico skulle synge på 3 af albummets numre, hvilket de accepterede. Albummets ikoniske og berømte cover er designet af Andy Warhol, og er for mange nok mere kendt end musikken bag det. Lou Reed's tekster på dette album, er i forhold til tiden meget ekstreme og omhandler emner som stof misbrug, sadisme, prostitution, sadomasochisme og seksuel afvigelse. Bandets specielle og eksperimenterende lyd på albummet, kan i høj grad tilskrives John Cale. Albummet har også en god variation og indeholder numre der stritter i vidt forskellige retninger.



1. Sunday Morning:
Åbningsnummeret "Sunday Morning" er et dejligt behageligt og melodisk popnummer, som bliver sunget af Lou Reed. Nummeret var oprindeligt skrevet af Lou Reed og John Cale, med den hensigt at Nico skulle synge, og det så kunne blive en potentiel hit single. I stedet synger Nico backing vokal på nummeret. Sunday Morning var det sidste at nummer på pladen der blev indspillet, og det har en noget pænere produktion end albummets øvrige numre, noget af det der også er specielt ved albummet er John Cale's markante brug af Celestaen, som han begyndte at interessere sig for i løbet af indspilningerne til albummet.


The Velvet Underground – Sunday Morning

2. I'm Waiting For The Man:
Albummets andet nummer handler om en køber der venter på sin pusher, for at købe for 26 dollars heroin i New York. Nummeret er et decideret up-tempo nummer i forhold til åbneren, og indeholder ud over de traditionelle instrumenter et piano der buldrer igennem hele nummeret. Nummeret er et af albummets mest populære, og har været en stor live favorit både for Velvet Underground og Lou Reed solo.

The Velvet Underground – I'm Waiting For The Man

3. Femme Fatale:
"Femme Fatale" er et nummer som Andy Warhol foreslog at bandet skulle skrive om den amerikanske skuespiller og model Edie Sedgwick. Det er det første nummer på albummet, der bliver sunget af sangerinden Nico og adskillige kunstnere heriblandt R.E.M og Duran Duran har også lavet coverversioner af nummeret.

The Velvet Underground – Femme Fatale

4. Venus In Furs:
"Venus in Furs" er et af mine absolut yndligsnumre med Velvet Underground, og er et af de mere særprægede af deres numre, da det skiller sig ud fra alt hvad der blev lavet på det tidspunkt. Nummeret har en form for orientalsk stemning over sig, og er karakteristisk ved Lou Reed's brug af hans Ostrich guitar, som er en guitar, hvor alle tonerne er stemt ens, samt ved John Cales brug af hans Viola. Sangen er inspireret af bogen af samme navn, og handler om seksuelle emner som Sadomasokisme, bondage og seksuel underkastelse.

The Velvet Underground – Venus In Furs

5. Run Run Run:
Så er vi tilbage med et up-tempo nummer igen, der kører derudaf lige som "I'm Waiting For The Man". Dette nummer skiller sig dog ud på grund af Lou Reed's specielle guitarsolo. "Run Run Run" handler om en række karakterer fra New York City, som enten er igang med at tage stoffer eller på jagter efter stoffer. Disse karakterer inkluderer Teenage Mary, Margarita Passion, Seasick Sarah og Beardless Harry. 

The Velvet Underground – Run Run Run

6. All Tomorrow's Parties:
Albummets 6. nummer "All Tomorrow's Parties" er Velvet Undergrounds første single nogensinde og har igen Nico tilbage som sanger. Dette fantastiske nummer var Andy Warhols yndligsnummer med Velvet Underground, og har også ledt til adskillige kunstneres coverversioner, samt lånt sit navn ud til en musikfestival, en film og en novelle.

The Velvet Underground – All Tomorrow's Parties

7. Heroin:
Det 7 minutter lange nummer "Heroin" er klart en af de største Velvet Underground klassikere. Den varierer meget i tempo, og er et af de første numre, hvor der virkelig bliver eksperimenteret med støj. Det starter forholdsvis stille ud med Reeds stille melodiske guitar, men efterhånden som nummeret skrider frem bliver tempoet sat i vejret ,og de støjende guitarer begynder at eskalere. Nummeret handler om den følelse, det er at være på heroin med hele rutsjebaneturens op og nedture. Her er specielt John Cale manden bag det urolige og sprælske i nummeret, som gør at dette nummer virkelig skiller sig ud fra alt andet på dette tidspunkt.

The Velvet Underground – Heroin



8. There She Goes Again:
Efter støjudlaningen "Heroin" er vi nu nået til et af de mere traditionelle rhythm & blues numre. Selv om Velvet Underground aldrig har lavet et cover nummer er det karakteristiske guitarriff på nummeret taget fra Marvin Gaye nummeret "Hitch Hike", de er dog tættere på at lyde som Rollings Stones version af nummeret end Marvin Gaye. Der er også en soulagtig lyd på albummet og det svinger på en måde, så det sagtens kunne være blevet et hit, hvis det ikke var for de grænseoverskridende tekster.



The Velvet Underground – There She Goes Again

9. I'll Be Your Mirror:
"I'll Be Your Mirror" er det 3. og sidste nummer på albummet, hvor det er Nico der står for vokalen. Bandet havde problemer med indspilningen af sangen, da de ville have Nico skulle synge mere "pænt" end på tidligere numre, før at de ville beholde nummeret, og det tog utrolig lang tid før det lykkedes.

The Velvet Underground – I'll Be Your Mirror

10. Black Angel's Death Song:
Albummets 10. nummer er lige som åbningsnummeret skrevet af lou Reed og John Cale, og er som "Heroin" et kaotisk nummer hvor Cale's elektriskee Viola skaber dissonans igennem nummeret."Black Angel's Death Song" er en af bandets tidligere numre, og blev i starten ofte spillet i en lang improviseret udgave til deres koncerter.

The Velvet Underground – Black Angel's Death Song

11. European Son:
Albummets længste nummer er afslutningsnummeret "European Son" som samtidig også er det nummer på albummet med mindst tekst i. Nummeret er en hyldest til Lou Reed's literære mentor Delmore Schwartz. I starten af nummeret kan man høre et brag, som er John Cale der slår til en stak tallerkner med en metalstol derefter fortsætter nummeret i 6 minutters ren improvisation med masser af distortion og feedback.

The Velvet Underground – European Son