tirsdag den 18. september 2012

Singer-songwriter

I dette indlæg vil jeg skrive om nogle af de største singer-songwritere, som har haft stor betydning i mange år efter deres storhedstid. Singer-songwriter musikere er musikere, der skriver deres egner tekster og melodier oftest med brug af guitar eller piano. Stilen er forbundet med en akustisk folkstil og fik for alvor fat i 60'erne med en stil der var baseret på autentiset, integritet og personlig engagement. Den store bannerfører i 60'erne var Bob Dylan, senere blev stilen ført videre af folk som Neil Young, Joni Mitchell og Leonard Cohen ,og i dag er der en lang række nye dygtige singer-songwritere. I følgende del vil jeg gå igennem 5 mere eller mindre kendte, men alle betydningsfulde singer-songwritere, så der vil selvfølgelig være en masse fantastiske singer-songwritere jeg har undladt.


Bob Dylan

Den amerikanske singer-songwriter Bob Dylan er en af vor tids største sangskrivere. Han er forankret i folk kulturen, hvor han i 60'ernes havde en kæmpe indflydelse på ungdomskulturen. Han startede ud i den første halvdel af 60'erne som akustisk folk musiker, der havde sit speciale i at skrive protestsange, her kan specielt nævnes sange som "The Times They  Are A-changin" og "Blowin In The Wind" fra det fantastiske album "The Freewheelin Bob Dylan", der blev en form for signatur sange for anti-krigs bevægelsen i USA. I 1965 gik Bob Dylan over til den elektriske guitar, hvilket medførte protester fra nogle folk omkring folk miljøet, som mente han bukkede under for de moderne strømninger. Ikke desto mindre udgav han i 1965 et af hans stærkeste albums i "Highway 61 Revisited" som indeholder de fantastiske numre "Like A Rolling Stone" og "Ballad Of A Thin Man". Hen mod slutningen af 60'erne kastede Dylan sig også ud i country pladen "Nashville Skyline" der indeholder en duet med Johnny Cash og hittet Lay Lady Lay. I 70'erne var kvaliteten lidt mere svingende, dog var hans bedste albums helt på højde med hans udgivelser fra 60'erne, her kan de to albums fra midten af årtiet "Blood On The Tracks" og "Desire" varmt anbefales. 80'erne er efter min mening hans klart dårligste periode uden de store stjernestunder, i den periode gik han meget op i den kristne tro og udgav også nogle gospel albums. Siden dengang har han vist flere eksempler på han stadig er en glimrenede singer-songwriter der i den grad stadig holder i dag.

Key tracks:
Bob Dylan – Like A Rolling Stone
Bob Dylan – Tangled Up In Blue
Bob Dylan – Blowin' In The Wind


Neil Young

En anden meget indflydelsesrig musiker er den canadiske singer-songwriter Neil Young. Neil Young har gennem sin lange karriere kastet sig over rigtig mange forskellige genrer så som folk, country, bluesrock og grunge. Det der kendetegner Neil Young, er hans fantastiske guitarspil, hans særprægede lidt nasale stemme og hans personlige sangtekster. Neil Young startede sin musikalske karriere i 1966 hvor han var med til at danne gruppen Buffalo Springfield bl.a. sammen med Stephen Stills. I 1969 indgik han som 4. medlem i supergruppen CSNY sideløbende med hans solokarriere. Hans andet soloalbum fra samme år albummet "Everybody Knows This Is Nowhere", som var lavet med hans faste backing band Crazy Horse, viste at der var noget stort på vej. 70'erne blev også hans klart stærkeste periode og bød på flere mesterværker. Den fremragende "After The Gold Rush" bragte ham tættere på berømmelse, men det var "Harvest" fra 1972 med kæmpehittet "Heart Of Gold" der for alvor gav ham succes. Musikverdenen lå på dette tidspunkt for hans fødder, men istedet valgte Neil Young at gå i en anden retning og udgav 3 meget indadvendte, dystre men personlige albums, som ikke havde den store brede appel. "On The Beach" fra den periode er dog efter min mening det bedste album han har lavet. Neil Young sluttede årtiet af med at udgive albummet "Rust Never Sleeps", som var opdelt med en side med akustike numre og en side med elektriske. 80'erne er til gengæld den absolut svageste periode og indeholder det ene makværk efter det andet bl.a. et forsøg på at efterligne Kraftwerk. Heldigvis begyndte det at vende fra 1989 af hvor han kom ud med nummeret "Rockin In The Free World" herefter fulgte nogle rigtig gode år op igennem 90'erne med glimrende udgivelser næsten på højde med storhedstiden. Siden da har det været lidt blandet med kvaliteten af Neil Youngs udgivelser.

Key tracks:
Neil Young – Heart Of Gold
Neil Young – Down By The River
Neil Young – Rockin' In The Free World

Leonard Cohen

Den canadiske digter, forfatter og singer-songwriter Leonard Cohen begyndte sin karriere som forfatter. Hans evner som tekstforfatter tog han i 1967 med over i musikkens verden, da han her debuterede med det solide album "Songs Of Leonard Cohen" som indeholder nogle af hans bedste numre så som "Suzanne" og So Long, Marianne". Cohens tekster kredser omkring emner som religion, seksualitet, isolation og hans personlige forhold. Hans musik holder generelt et ret højt niveau, og han nyder stor anerkendelse. Hans sange er også blevet coveret utallige gange og specielt nummeret "hallelujah" har udover med Cohen også været et hit med både John Cale og Jeff Buckley. Mit favoritalbum med Cohen er hans 3. album "Songs Of love And Hate" som er et dystert album, men nok hans mest følelsesmæssigt intense album. Han tog et skridt i en ny retning da han i 1988 udgav albummet "I'm Your Man" som er indsmurt i synthesizers. I 90'erne holdte han en lang pause for at gå i kloster som budhist munk, men er siden kommet tilbage med fine udgivelser.  

Key tracks:
Leonard Cohen – Suzanne
Leonard Cohen – Hallelujah
Leonard Cohen – I'm Your Man


Nick Drake

Den britiske singer-songwriter Nick Drake nåede kun at udgive 3 albums i hans levetid, da han døde som bare 26 år efter en overdosis af sovepiller. De tre albums "Five Leaves Left", "Bryter Lyater" og Pink Moon" er alle fremragende albums, dog formåede han ikke at slå igennem overhovedet og solgte ikke mere end 5000 eksemplarer af nogle af albumene, hvilket bl.a. skyldtes at han ikke brød sig om at optræde live. Efter at have udgivet "Bryter Layter" kom han i behandling for depressioner, og hans tekster var også præget af ensomhed desperation og angst på det efterfølgende album "Pink Moon". Det prægede Nick Drake meget at han ikke kunne slå igennem i sin levetid, og det er først mange år efter hans død, at han har fået den anerkendelse han fortjener, men han er i dag også en stor inspirationskilde for en masse musikere.

Key tracks:
Nick Drake – One Of These Things First
Nick Drake – Three Hours
Nick Drake – Things Behind The Sun


Tim Buckley

Den amerikanske singer-songwriter Tim Buckley nåede at udgive 9 albums inden han som 28 årig døde efter en heroin overdosis i 1975. Han startede sin musikalske karriere med at kaste sig ud i folk rocken som også hurtigt fik en psykedelisk vibe over sig. Bare som 20 årig udgav han i 1967 hans bedste album mesterværket "Goodbye And Hello", som udover at være et fantastisk folk album også viser at han bruger sin stemme som et utroligt flot og varierende instrument. Allerede på det næste album "Happy Sad" blev der så tilføjet jazz til hans stil. I hans sidste del af hans karriere valgte han også at prøve kræfter med soul og i stor stil kaste sig over funk musikken.

Key tracks:
Tim Buckley – Pleasant Street
Tim Buckley – Gypsy Woman
Tim Buckley – Song To the Siren

mandag den 3. september 2012

Lorenzo "Guf" Woodrose


Følgende indlæg er en guide til den københavnske musiker Uffe Lorentzen aka. Guf''s musikalske bagkatalog. Jeg vil gå kronologisk igennem hans mange forskellige udgivelser fra hans hovedprojekt Baby Woodrose samt fra hans sideprojekter Spids Nøgenhat og Dragontears. Disse udgivelser vil blive rated på en 6-stjernet skala. Jeg håber denne guide kan bruges af jer der intet kender til Guf og hans musikalske projekter, samt af jer der kender til noget af hans musik, men gere vil dykke længere ned i hans forskellige projekter.

Guf startede sin musikalske karriere som trommeslager for det psykedeliske garagerockband On Trial der blev stiftet i 1995. On Trial var en del af den københavnske undergrund og turnerede heftigt og udgav adskillige albums indtil bandet gik i opløsning i 2011. I 2004 forlod Guf efter mange år On Trial. Selv om det er et rigtig spændende band med gode albums i ryggen, vil jeg ikke komme nærmere ind på deres udgivelser, men i stedet koncentrere mig om de projekter hvor Guf er frontfigur.
Guf's første sideprojekt er enmandsprojektet Pandemonica hvormed han udgav 3 albums fra 2000 til 2002. Pandemonica's musik består af en samling gamle optagelser fra midten af 90'erne og byder på en psykelisk rock som befinder sig i den mere mørke ende af spektret. Udover Pandemonica har Guf også lavet musik under navnet Disconnected Flowers. I den følgende guide vil det dog være hans plader fra Baby Woodrose og sideprojekterne spids Nøgenhat og Dragontears der vil blive gennemgået.



Spids Nøgenhat - En Mærkelig Kop Te (2001)
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner

Cover: CD: Spids Nøgenhat: En Mærkelig Kop Te (2011)Inden der var noget der hed Baby Woodrose, gik Guf som på dette projekt gik under aliaset Aramis sammen  med musikerne Aron og Hobitten for at indspille det der efter min mening, er det bedste danske album til dato. Albummet sender lytteren ud på en syret rejse tilbage til den psykedeliske rocks guldalder. Albummet byder både på kontant psych-rock på den orgeldrevne "Hvad Har Du Taget?" samt på 2 fremragende lyriske ballader i de sidste 2 numre på over 9 minutter. Dog er albummet forholdsvis kort, men der er så til gengæld kvalitet fra start til slut.
Key tracks:
Hvad Har Du Taget?
Det psykedeliske Tapet
Når Spindelvævene Blomstrer



Baby Woodrose - Blows Your Mind (2001)
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner

Cover: LP: Baby Woodrose: Blows Your Mind! (2011)Baby Woodrose debutalbum "Blows Your Mind" er et album der tydeligvis henter inspiration fra Guf's forbilleder i The 13th Floor Elevators. Her er der tale om en god gang retro garage psych rock med masser af fuzz guitar frem for den mere udsyrede rock man fandt hos Spids Nøgenhat. Albummet indeholder også flere meget stærke numre som "Baby blows Your Mind" og "Pandora", som stadig er live favoritter.



Key tracks:
Baby Woodrose – Baby Blows Your Mind
Baby Woodrose – Pandora
Baby Woodrose – Caught In A Whirl



Baby Woodrose - Money For Your Soul (2003)
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner

Baby Woodrose 2. album er et rigtigt rock album. På dette album bydes der på en gang potent garage rock med inspiration fra sluttresserne. Albummet rammer godt tidsånden og har både energiske hooks, udsyrede guitar soloer og gode omkvæd, samtidig med at der bliver gjort god brug af farfisa orgel. Albummet hører alligevel blandt gruppens svageste efter min mening, men indeholder deres nok største hit "Everything's Gonna Be Alright".


Key Tracks:
Baby Woodrose – Everything's Gonna Be Alright
Baby Woodrose – Disconnected
Baby Woodrose – Pouring Water¨



Baby Woodrose - Dropout (2004)
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner

Albummet Dropout er et album hvor Baby Woodrose leverer deres egne coverversioner af nogle af deres forbillederes numre fra sluttresserne. Der er mest tale om forholdsvis ukendte kunstnere, men også lidt mere kendte kunstnere som Love og Stooges kaster de sig ud i. Egentlig gør de det udmærket og leverer nogle ok fortolkninger, men jeg står alligevel altid i den situation at jeg heller vil kaste mig over den ægte vare i stedet.


Key tracks:
Baby Woodrose – Can't Explain
Baby Woodrose – I Lost You In My Mind
Baby Woodrose – Dropout Boogie



Baby Woodrose - Love Comes Down (2006)
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner

Baby Woodrose 4. album er lidt et overgangsalbum, da de her begynder at ligge garage rocklyden lidt bag sig for at kaste sig ud i en mere psykedelisk rock lyd, som senere bliver perfektioneret. Albummet starter ud med et par stærke rock numre heriblandt singlen Kitty Galore. Herefter begynder den psykedeliske lyd at vinde indpas og det klæder bandet. Albummet er udmærket, men er noget mere ujævnt end de kommende albums.



Key tracks:
Baby Woodrose – Kitty Galore
Baby Woodrose – Chemical Buzz
Baby Woodrose – Christine



Dragontears - 2000 Micrograms From Home (2007)
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner

Dragontears er et samarbejde mellem medlemmer fra Baby Woodrose og On Trial og deres første album er en meget positiv overraskelse. Hvor Baby Woodrose på dette tidspunkt stadig mest begiver sig ud i garage rocken, er det her en langt mere syret oplevelse. Albummet er en drømmende rejse tilbage til 60'ernes psykedeliske LSD periode. Specielt det syrede guitarspil på "Borderline" fungerer helt eminent. Der kan også drages tydelige paralleler til Spids Nøgenhat hvor specielt "Hobittens Drøm" der oprindeligt var tiltænkt Spids Nøgenhat kan nævnes.
Key tracks:
Dragontears – Borderline
Dragontears – Hobittens Drøm
Dragontears – Doubtstains



Baby Woodrose - Chasing Rainbows (2007)
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner

På Baby Woodrose 5. album Chasing Rainbows er garage rocken for første gang lagt helt på hylden til fordel for en psykedelisk blomster rock. Albummet er fyldt med gode pop melodier og er et rigtig stærkt album fra bandet. Albummet er fyldt med numre om kvinder, stoffer og dommedag, og har både 60'er orgel, sitar flower-power kor og meget andet. Endog kan man på dette album få fornøjelsen af Guf der kaster sig ud i falset vokal på "Twilight Princess"


Key tracks:
Baby Woodrose – Twilight Princess
Baby Woodrose – Someone To Love
Baby Woodrose – Let Yourself Go



Dragontears - Tambourine Freak Machine (2008)
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner

Så er vi tilbage med 2. udspil fra Guf''s udsyrede sideprojekt Dragontears. Albummet holder ikke helt samme niveau som debutten, men er mindst lige så syret og indeholder stadig nogle fremragende numre. Specielt kan nævnes den dynamiske "Sunrise", som er et af mine favoritnumre med bandet, derudover indeholder albumet også en interessant og anderledes coverversion af Bob Dylan nummeret "Masters Of War".



Key tracks:
Dragontears – Sunrise
Dragontears – Masters Of War
Dragontears – The River



Baby Woodrose - Baby Woodrose (2009)
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner

Efter den mere psych-poppede Chasing Rainbows er enmandshæren Guf tilbage med et mere rocket album, som han har indspillet alene, og det er et godt et af slagsen. Albummet indeholder både beskidt rock på numre som "No Mas" og "Take It" samt fine psych ballader som "Countdown To breakdown" og "Emily". Alt i alt et stærkt album der viser at at Guf stadig kan klare sig alene og er bannerfører indenfor dansk psychrock.


Key tracks:
Baby Woodrose – Countdown to Breakdown
Baby Woodrose – Emily
Baby Woodrose – No Mas



Dragontears - Turn On Tune In Fuck Off!!
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner

Dragontears sidste album er en fantastisk afslutning på et yderst interessant sideprojekt. Alene coveret er fantastisk med en nøgen guf der lokker med kulørte piller mens tre topløse kvinder står med gasmasker og truer med maskingeværer. Albummet åbner med den femragende "Two Tongue talk" og det groovy nummer "No Salvation". Derefter får man det lækre psykedelisk folk nummer "My Friend". Albummet sluttes af med det 12 minutter lange nummer "William" om maleren William Skotte" og afslutningsvis det dystre dommedagsnummer "mennesketvilling".
Key tracks:
Dragontears – Two Tongue Talk
Dragontears – No Salvation
Dragontears – My Friend



Baby Woodrose - Mindblowing Seeds And Diconnected Flowers (2011)
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner

Baby Woodrose 7. album består udelukkende af gamle numre fra arkivet tilbage i 2001. Langt størstedelen er numre fra debutalbummet "Blows Your Mind", men her i helt nye og meget mere upolerede udgaver. Den rå lyd fungerer ret godt på numre som "Baby Blows" og "Pandora" der skralder derudaf. Det er selvfølgelig også spændende at høre de numre, der ikke har været udgivet før, men det er ikke stedet at starte som ny Baby Woodrose lytter.


Key tracks:
Baby Woodrose – Baby Blows
Baby Woodrose – Pandora
Baby Woodrose – Run Little Girl



Baby Woodrose - Third Eye Surgery (2012)
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner

Baby Woodrose seneste album er deres klart mest syrede, men samtidig også et af deres bedste. Det er tydeligt, at de her har taget noget af stilen fra Dragontears med over i hovedprojektet og det klæder dem. Albummet byder på en dejlig psykedelisk lyd på numre som "Just A Ride" og "Third Eye Surgery", men indeholder også det dejlige pop nummer "Dandelion", som er en duet med den unge sangerinde Emma Acs, og alt i alt er det et album der lover godt for bandets fremtidige udgivelser.

Key tracks:
Baby Woodrose – Dandelion
Baby Woodrose – Just a Ride
Baby Woodrose – Third Eye Surgery