tirsdag den 18. september 2012

Singer-songwriter

I dette indlæg vil jeg skrive om nogle af de største singer-songwritere, som har haft stor betydning i mange år efter deres storhedstid. Singer-songwriter musikere er musikere, der skriver deres egner tekster og melodier oftest med brug af guitar eller piano. Stilen er forbundet med en akustisk folkstil og fik for alvor fat i 60'erne med en stil der var baseret på autentiset, integritet og personlig engagement. Den store bannerfører i 60'erne var Bob Dylan, senere blev stilen ført videre af folk som Neil Young, Joni Mitchell og Leonard Cohen ,og i dag er der en lang række nye dygtige singer-songwritere. I følgende del vil jeg gå igennem 5 mere eller mindre kendte, men alle betydningsfulde singer-songwritere, så der vil selvfølgelig være en masse fantastiske singer-songwritere jeg har undladt.


Bob Dylan

Den amerikanske singer-songwriter Bob Dylan er en af vor tids største sangskrivere. Han er forankret i folk kulturen, hvor han i 60'ernes havde en kæmpe indflydelse på ungdomskulturen. Han startede ud i den første halvdel af 60'erne som akustisk folk musiker, der havde sit speciale i at skrive protestsange, her kan specielt nævnes sange som "The Times They  Are A-changin" og "Blowin In The Wind" fra det fantastiske album "The Freewheelin Bob Dylan", der blev en form for signatur sange for anti-krigs bevægelsen i USA. I 1965 gik Bob Dylan over til den elektriske guitar, hvilket medførte protester fra nogle folk omkring folk miljøet, som mente han bukkede under for de moderne strømninger. Ikke desto mindre udgav han i 1965 et af hans stærkeste albums i "Highway 61 Revisited" som indeholder de fantastiske numre "Like A Rolling Stone" og "Ballad Of A Thin Man". Hen mod slutningen af 60'erne kastede Dylan sig også ud i country pladen "Nashville Skyline" der indeholder en duet med Johnny Cash og hittet Lay Lady Lay. I 70'erne var kvaliteten lidt mere svingende, dog var hans bedste albums helt på højde med hans udgivelser fra 60'erne, her kan de to albums fra midten af årtiet "Blood On The Tracks" og "Desire" varmt anbefales. 80'erne er efter min mening hans klart dårligste periode uden de store stjernestunder, i den periode gik han meget op i den kristne tro og udgav også nogle gospel albums. Siden dengang har han vist flere eksempler på han stadig er en glimrenede singer-songwriter der i den grad stadig holder i dag.

Key tracks:
Bob Dylan – Like A Rolling Stone
Bob Dylan – Tangled Up In Blue
Bob Dylan – Blowin' In The Wind


Neil Young

En anden meget indflydelsesrig musiker er den canadiske singer-songwriter Neil Young. Neil Young har gennem sin lange karriere kastet sig over rigtig mange forskellige genrer så som folk, country, bluesrock og grunge. Det der kendetegner Neil Young, er hans fantastiske guitarspil, hans særprægede lidt nasale stemme og hans personlige sangtekster. Neil Young startede sin musikalske karriere i 1966 hvor han var med til at danne gruppen Buffalo Springfield bl.a. sammen med Stephen Stills. I 1969 indgik han som 4. medlem i supergruppen CSNY sideløbende med hans solokarriere. Hans andet soloalbum fra samme år albummet "Everybody Knows This Is Nowhere", som var lavet med hans faste backing band Crazy Horse, viste at der var noget stort på vej. 70'erne blev også hans klart stærkeste periode og bød på flere mesterværker. Den fremragende "After The Gold Rush" bragte ham tættere på berømmelse, men det var "Harvest" fra 1972 med kæmpehittet "Heart Of Gold" der for alvor gav ham succes. Musikverdenen lå på dette tidspunkt for hans fødder, men istedet valgte Neil Young at gå i en anden retning og udgav 3 meget indadvendte, dystre men personlige albums, som ikke havde den store brede appel. "On The Beach" fra den periode er dog efter min mening det bedste album han har lavet. Neil Young sluttede årtiet af med at udgive albummet "Rust Never Sleeps", som var opdelt med en side med akustike numre og en side med elektriske. 80'erne er til gengæld den absolut svageste periode og indeholder det ene makværk efter det andet bl.a. et forsøg på at efterligne Kraftwerk. Heldigvis begyndte det at vende fra 1989 af hvor han kom ud med nummeret "Rockin In The Free World" herefter fulgte nogle rigtig gode år op igennem 90'erne med glimrende udgivelser næsten på højde med storhedstiden. Siden da har det været lidt blandet med kvaliteten af Neil Youngs udgivelser.

Key tracks:
Neil Young – Heart Of Gold
Neil Young – Down By The River
Neil Young – Rockin' In The Free World

Leonard Cohen

Den canadiske digter, forfatter og singer-songwriter Leonard Cohen begyndte sin karriere som forfatter. Hans evner som tekstforfatter tog han i 1967 med over i musikkens verden, da han her debuterede med det solide album "Songs Of Leonard Cohen" som indeholder nogle af hans bedste numre så som "Suzanne" og So Long, Marianne". Cohens tekster kredser omkring emner som religion, seksualitet, isolation og hans personlige forhold. Hans musik holder generelt et ret højt niveau, og han nyder stor anerkendelse. Hans sange er også blevet coveret utallige gange og specielt nummeret "hallelujah" har udover med Cohen også været et hit med både John Cale og Jeff Buckley. Mit favoritalbum med Cohen er hans 3. album "Songs Of love And Hate" som er et dystert album, men nok hans mest følelsesmæssigt intense album. Han tog et skridt i en ny retning da han i 1988 udgav albummet "I'm Your Man" som er indsmurt i synthesizers. I 90'erne holdte han en lang pause for at gå i kloster som budhist munk, men er siden kommet tilbage med fine udgivelser.  

Key tracks:
Leonard Cohen – Suzanne
Leonard Cohen – Hallelujah
Leonard Cohen – I'm Your Man


Nick Drake

Den britiske singer-songwriter Nick Drake nåede kun at udgive 3 albums i hans levetid, da han døde som bare 26 år efter en overdosis af sovepiller. De tre albums "Five Leaves Left", "Bryter Lyater" og Pink Moon" er alle fremragende albums, dog formåede han ikke at slå igennem overhovedet og solgte ikke mere end 5000 eksemplarer af nogle af albumene, hvilket bl.a. skyldtes at han ikke brød sig om at optræde live. Efter at have udgivet "Bryter Layter" kom han i behandling for depressioner, og hans tekster var også præget af ensomhed desperation og angst på det efterfølgende album "Pink Moon". Det prægede Nick Drake meget at han ikke kunne slå igennem i sin levetid, og det er først mange år efter hans død, at han har fået den anerkendelse han fortjener, men han er i dag også en stor inspirationskilde for en masse musikere.

Key tracks:
Nick Drake – One Of These Things First
Nick Drake – Three Hours
Nick Drake – Things Behind The Sun


Tim Buckley

Den amerikanske singer-songwriter Tim Buckley nåede at udgive 9 albums inden han som 28 årig døde efter en heroin overdosis i 1975. Han startede sin musikalske karriere med at kaste sig ud i folk rocken som også hurtigt fik en psykedelisk vibe over sig. Bare som 20 årig udgav han i 1967 hans bedste album mesterværket "Goodbye And Hello", som udover at være et fantastisk folk album også viser at han bruger sin stemme som et utroligt flot og varierende instrument. Allerede på det næste album "Happy Sad" blev der så tilføjet jazz til hans stil. I hans sidste del af hans karriere valgte han også at prøve kræfter med soul og i stor stil kaste sig over funk musikken.

Key tracks:
Tim Buckley – Pleasant Street
Tim Buckley – Gypsy Woman
Tim Buckley – Song To the Siren

Ingen kommentarer:

Send en kommentar